Den amerikanske skuespillerinde Angelina Jolie er i gang med sin debutfilm som instruktør. Men der er kommet grus i maskineriet, efter at bosniske myndigheder nu har nægtet hende tilladelse til at filme i en bosnisk landsby.
Filmen foregår ifølge amerikanske Variety i den bosniske krig i 1992, hvor en serbisk mand og en bosnisk kvinde forelsker sig.
Bosniske medier fortæller dog en lidt anden historie om, at det er en kærlighedshistorie mellem en bosnisk kvinde og hendes serbiske voldtægtsmand.
- De har ikke længere tilladelse til at filme i Bosnien. De vil få tilladelse, når de sender os en historie, som er anderledes end den, vi har hørt om, siger den bosniske kulturminister Gavrilo Grahovac til bosnisk radio.
Filmen er allerede sat i produktion, og de første scener er i gang med at blive filmet i Ungarn, hvorefter produktionen efter planen skulle flyttes videre til Bosnien.
- Det er en vildledende historie. Blandt de tusinder af vidnesbyrd fra kvinder, der blev voldtaget under krigen, er der ikke et eneste eksempel på en kærlighedshistorie mellem en voldtægtsmand og hans offer, siger Bakira Hasecic, formand for offergruppen "Women victims of war".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned