Jonatan Spang på vej med nyt stand up-show
Foto: FLINDT MOGENS
FLINDT MOGENS
Det er fem år siden, Jonatan Spang sidst har været ude med et stand-up show. Nu er han klar til at tage det næste skridt.
"Jonatan Spangs Bryllup" handler nemlig i dén grad om at tage det næste skridt.
- Jeg har besluttet at gifte mig. Med én eller anden - lige meget hvem - bare det bliver inden 1. februar, hvor showet har premiere, siger Jonatan Spang om omdrejningspunktet for sit nye show.
Umiddelbart en risikabel plan, som stensikkert vil kaste nogle gode grin af sig. Men Spang selv håber, at der også dukker nogle sandheder op i processen.
- Jeg har skrevet på showet løbende i to år nu og fiflet med idéen i fem, så hvis det kun handlede om det hurtige grin, ville jeg ikke kunne holde interessen, siger komikeren og skuespilleren til Ritzau.
For selvom målet naturligvis er at more publikum og give dem en god aften, skal der andet og mere til for, at Jonatan Spang er tilfreds med sine shows.
- Det er vigtigt for mig, at folk tænker "Måske er der noget om det, han siger?", ellers gider jeg ikke selv lave det, forklarer han.
Og komikeren Spang er hverken bange for at puste til kønsdebatten, som han gør i sin kommende film "Talenttyven", eller danskernes indgroede roller, som får en tur i stand-up showet "Jonatan Spangs Familie".
- Jeg har ikke en facitliste over, hvilken oplevelse folk skal gå hjem med, men det er sjovest for mig, hvis de får mere end bare et billigt grin, slår han fast.
Hvad "Jonatan Spangs Bryllup" byder på vil vise sig den 1. februar 2013, hvor showet har premiere - og Spang forhåbentlig har en kone.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde