Jude Law nyder at være nøgen i ny film
Der er nok en del kvinder, der vil glæde sig til at se skuespilleren Jude Law ude en trævl på kroppen på det store lærred til næste år.
Jude Law spiller Dom Hemingway i den kommende film af samme navn, og her havde han en del nøgenscener. Law indrømmer dog, at han fandt det ganske befriende at filme de scener.
- Jeg insisterede på, at vi lavede den første scene først. Jeg ville gerne slentre rundt nøgen. Jeg tænkte; "Hvis jeg kan gøre det med hele holdet omkring mig og være ligeglad, så skal det nok gå", siger han til filmmagasinet Empire ifølge Female First.
- Faktisk skulle vi slet ikke filme den dag, og det var en dejlig befriende følelse, at alt nok skulle og kunne gå, siger Law.
Den britiske skuespiller skulle tage 12 kilo på til rollen, og det gjorde han ved at drikke ti colaer om dagen og spise mad med højt kalorieindhold. Derudover røg Law 40 cigaretter om dagen, så han kunne ligne en kæderyger.
"Alfie"-stjernen indrømmer også, at det tog på kræfterne at spille en karakter, der spiser og ryger så meget, samtidig med at han også drikker.
- Da vi næsten var færdige, blev jeg syg i et par uger. Jeg følte mig syg psykisk og drænet. Jeg drak nok for meget om aften og helt sikkert for meget cola og dårlig mad om dagen, siger Jude Law.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned