Er du en af de kvinder, der går og drømmer om at din kæreste frier til dig, så kan julen blive ekstra god i år. Ifølge bryllupshjemmesiden bryllup.dk er juleaften og nytårsaften traditionelt populære dage at fri på.
Næsten hver tiende af årets samlede frierier finder sted enten jule- eller nytårsaften, viser tal fra bryllup.dk Og i år forudser folkene bag hjemmesiden, at 25 procent flere end normalt falde på knæ for deres udkårne og fri.
- Der sker en markant stigning i antallet af besøg 24. og 25. og igen den 31. december, og mange nye brugere tilmelder sig her. Vi kan registrere, at der finder over 4000 frierier sted på de to dage - med en overvægt på juleaften, fortæller bryllupsekspert, Kenneth WedMore Lund.
Den klassiske måde at fri på juleaften er, at manden giver kvinden en ring i julegave og falder på knæ og spørger, om hun vil gifte sig med ham.
Fire ud af fem mænd frier på traditionel vis ved at gå ned på knæ. Den sidste femtedel vælger en lidt mere kreativ løsning, når den udkårne skal erobres.
Kun én ud af tyve iscenesætter noget helt utraditionelt som at fri fra scenen til en koncert eller midt i et elastikspring, og det er typisk manden, der stiller spørgsmålet.
I hele 84 procent af de danske frierier er det ifølge bryllup.dk manden, der anmoder om kvindens hånd.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker