Julestemt komiker laver single med Citybois
Komikeren Rasmus Bjerg har netop udgivet julesangen "En rigtig drengejul" sammen med X Factor-gruppen Citybois. Foto: Polfoto/BJ¯RN LARSEN CLAUS
Polfoto/BJ¯RN LARSEN CLAUS
Julestemning og drengehørm går op i en højere enhed, når komikeren Rasmus Bjerg og drengegruppen Citybois synger julen ind på ny single.
Selvom sommeren så småt går på hæld, vil de fleste nok synes, at der stadig er lang tid til jul. Men det er den danske komiker Rasmus Bjerg da ligeglad med.
Sammen med drengegruppen Citybois, som blev kendt, da de deltog i dette års X Factor, har han allerede taget hul på højtidsfestlighederne med udgivelsen af julesinglen "En rigtig drengejul".
Singlen blev præsenteret i forbindelse med afholdelsen af Zulu Comedy Galla 2015 torsdag aften.
Ud over, at singlen sætter rekord for at være den julesang i verdenshistorien, der er udkommet tidligst på året, skiller nummeret "En rigtig drengejul" sig desuden ud ved udelukkende at være lavet til lyttere af hankøn.
Pigerne er ganske enkelt ikke inviteret til at lytte med til sangen, der altså - som titlen antyder - handler om, hvordan man fejrer en rigtig drengejul.
Rasmus Bjerg har tidligere udgivet numrene "Fugt i fundamentet" og "Hvad der sker her", som han lavede sammen med Nikolaj Lie Kaas i forbindelse med, at han var vært for Zulu Comedy Galla i 2011 og 2012.
Årets Zulu Comedy Galla, som havde Rasmus Bjerg som vært for andet år i træk, kan ses på TV2 Zulu søndag den 30. august klokken 20.50.
Se videoen her: http://zulucomedyfestival.dk/zulu-comedy-festival/zulu-comedy-galla/2015-08-27-zulu-comedy-galla-bjerg-og-citybois-udgiver
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned