Julie Zangenberg: Jeg er mere end Bendtners kæreste
Foto: FLINDT MOGENS
Mogens Flindt/Polfoto
Der er ingen tvivl om, at der er amoriner i luften mellem tv-kendissen Julie Zangenberg og fodboldspilleren Nicklas Bendtner, der begge erklærer deres kærlighed ofte på de sociale medier.
Men nu melder den 24-årige Julie Zangenberg ud, at hun er træt af at blive identificeret som Bendtners kæreste.
- Jeg har læst en del artikler, der handlede om, hvem jeg var kæreste med, hvad jeg brugte mine penge på og gaver og ting og sager. Det, synes jeg, er et forkert fokus, siger Julie Zangenberg i et interview med Her&Nu.
Hun fortæller, at hun er overrasket over, at det især er en gruppe journalister, der fokuserer på hendes forhold, når de skriver deres artikler.
- Jeg kan synes, det er lidt sjovt, at netop ellers dygtige kvindelige journalister, som også selv har kæmpet og gjort et godt stykke arbejde, kun sætter succes i forbindelse med ens mand. Det er da tankevækkende, siger hun til bladet.
Julie Zangenberg blev allerede som ganske ung kendt som "Klatretøsen", og siden har hun spillet med i et utal af film, ligesom hun også lægger stemme til tegnefilm og driver sin egen virksomhed ved siden af arbejdet som skuespiller.
- Jeg har arbejdet, siden jeg var 12. Jeg betaler min egen husleje, min egen bil, mit eget tøj. Jeg har sørger for mig selv og arbejder nonstop. Så det frustrerer mig, at jeg hele tiden bliver sat i forbindelse med et glamourbillede, som ikke passer helt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker