Justin Bieber bryder med Selena Gomez
Den amerikanske popstjerne Justin Bieber er ikke længere kæreste med skuespilleren og sangeren Selena Gomez.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Forholdet sluttede i sidste uge, forlyder det, men hverken Bieber eller Gomez har endnu givet nogen forklaring på, hvorfor det celebre par ikke længere er sammen.
En travl tidsplan hos dem begge skulle dog være en medvirkende faktor.
18-årige Justin Bieber turnerer i øjeblikket for at gøre reklame for sit nye album, mens to år ældre Gomez er i gang med optagelser for Disney Channel.
Parret viste sig første gang sammen i februar 2011.
Da Bieber i onsdags trådte ind på den røde løber ved et modeshow i New York, lod han sig ikke mærke med bruddet. Ifølge tilstedeværende virkede han til at være i glimrende humør.
- Der er ikke noget sted i verden, jeg hellere vil være end her, sagde Bieber ved den lejlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned