Blodige Bieber er på forsiden af magasinet Complex, og her ligger popstjernen slået omkuld med hævet læbe, blod på smokingskjorten, blåt øje og blodtud.
Der er også lavet et alternativt forsidefoto af stjernen bag sange som "Baby" og "Never Say Never". Her kan man se Bieber i et closeup med gennemtæsket ansigt, mens han holder et stykke råt kød op foran sit ene øje.
Fotoserien skulle være inspireret af den 18-årige popstjernes evne til at klare de slag, der kommer med berømmelsen.
Bieber afslører over for magasinet, at hans nye album "Believe" kommer til at indeholde en smule rap, selv om hans rapevner netop er noget af det, der har givet ham en omgang medietæv:
- Jeg rapper kun for sjov, siger Bieber til Complex.
- Det er ikke noget, man skal tage seriøst.
Inde i bladet får den ellers pæne dreng en lige venstre på kæben, mens blodet står ud fra ham. Han giver dog også modstanderne klø tilbage og bliver plejet af en bikiniklædt brunette.
Justin Bieber blev opdaget for fire år siden, da han uploadede videoer til YouTube. Han har siden solgt over 12 millioner albums på verdensplan og fået sig et enormt følge af fans - hovedsageligt teenagepiger - der kalder sig selv "Beliebers".
Biebers største kamp handler ikke om kritik i medier eller lignende:
- Han kan ikke lide at være berømt, siger hans manager Scooter Braun til Complex.
- Han kæmper med at være unormal. Jeg fortæller ham hele tide, at han ikke er normal, og fordi han lever et ekstraordinært liv, så forventer jeg noget ekstraordinært af ham, tilføjer manageren.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker