Justin Bieber får tjans i X Factor
Han har sunget, siden han var ganske lille, og han blev selv opdaget på grund af sin stemme og udstråling.
Nu har Justin Bieber indvilliget i at give sine erfaringer videre, når han skal hjælpe dommeren L.A. Reid med at finde de helt rigtige deltagere ved hans bootcamp i det amerikanske X Factor.
Som gæste-mentor skal Justin Bieber være med til at vurdere, hvilke af deltagerne der skal gå videre i det populære show.
- Lang, men dejlig dag. L.A. Reid og Scooter Braun (Justins manager, red.), det var ligesom i gamle dage. Tak, skriver Justin Bieber på twitter.
Det var i sin tid L.A. Reid, der skrev kontrakt med Justin Bieber på selskabet Island Def Jam. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
Og han nød tilsyneladende at være sammen med den unge stjerne igen.
- Dejlig dag med mine gutter, skriver L.A. Reid på twitter.
I sidste sæson af X Factor havde L.A. Reid sangerinden Rihanna med som gæste-mentor.
I Danmark har kunstnere som Le Gammeltoft, Thomas Troelsen og Dicte hjulpet dommerne med at træffe deres valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub