Der er visse situationer, hvor ens mor nok er den sidste, man har lyst til at se komme ind ad døren. For eksempel når man har en ny kæreste med hjem på værelset for første gang og tror, man er alene hjemme.
Det kan Justin Timberlake tale med om. Den nu 30-årige superstjernes mor fangede ham nemlig engang bogstavelig talt med bukserne nede - mens han var i fuld gang med at have sex.
- Jeg blev taget én gang. Min mor var ikke cool omkring det, siger Justin Timberlake til det amerikanske Elle Magazine.
Justin Timberlake forklarer, at han i virkeligheden var alt for ung til at være seksuelt aktiv, så hans mor var absolut ikke glad for at opdage ham i seng med en pige.
Historien melder dog ikke noget om, hvor gammel Justin var på det tidspunkt.
I den nye film "Venner med fordele" spiller Justin Timberlake sammen med Black Swan-skuespillerinden Mila Kunis.
De to spiller kammerater, der går i seng med hinanden, men lover ikke at blande følelser ind i forholdet. Men den går ikke i virkeligheden, siger Mila Kuni.
Hun kunne ikke have sex, uden at der er følelser indblandet, fortæller hun.
- Det slutter som oftest med, at den ene går hen og udvikler følelser for den anden og ender med at blive alvorligt såret, siger hun.
Filmen indeholder altså en hel del frække scener - og ind imellem får publikum et glimt af Justin Timberlakes bare balder. Og det ripper op i traumet fra den pure ungdom - for hvad vil mor dog ikke tænke.
Justin fortæller med et grin, at han forsøger at skære ned på den tid, som hans bagdel optræder nøgen i filmen.
- Jeg skal være ærlig og sige, at jeg stadig forsøger at komme ind i redigeringsrummet og skære ned på den tid, min røv optræder nøgen. Jeg tænker åh gud, min mor skal nok se filmen, siger han til Elle Magazine.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker