Kåd crooner undskylder numse-foto
Michael Buble har været gift med Luisana Lopilato siden 2011. Det var hende, der tog det famøse billede af den ukendte kvindes numse under parrets besøg i Miami for nylig. Foto: AP/Chris Pizzello
AP/Chris Pizzello
Den canadiske sanger og skuespiller Michael Bublé er kommet på glatis efter sit Instagram-foto af en fyldig kvinde-bagdel i korte shorts.
Den 39-årige jazzsanger og skuespiller Michael Bublé må krybe til korset og undskylde et billede af en ukendt kvindes numse, som han postede på Instagram forleden.
Under hashtagget 'litany', der kan oversættes med ordet 'tilbedelse', figurerer Bublé i billedets forgrund med et skævt smil om læberne, mens den unavngivne kvinde i korte shorts bliver ekspederet ved en skranke.
Men billedet, som blev taget af Michael Bublés hustru Luisana Lopilatos under parrets besøg i Miami i Florida for nylig, har udløst en såkaldt 'shitstorm' på det sociale medie, hvor flere brugere anklager sangeren for at være respektløs.
- Wow. Det er ret ironisk, at du synger om menneskers problemer og følelser. Og så kommer du med sådan noget. Så respektløst, skriver signaturen @paulyname.
Men Michael Bublé får også støtte fra fans og brugere med mere overbærende holdninger.
- Åhh, den sociale retfærdigheds krigere er latterlige. Elsker dig Michael. Bliv ved med være sjov og uhøjtidelig, skriver en anden bruger.
Sagen har dog tvunget Michael Bublé til tasterne for selv at undskylde over for de personer, der føler sig stødt af billedet.
- Enhver, der kender mig, ville aldrig fejlfortolke signalet i det foto, som min kone tog i Miami, og som tilsyneladende har vækket vrede hos nogle mennesker. Jeg er ingen kontroversiel person. Men jeg indser, at billedet, der var ment som en kompliment, har rejst tvivl, skriver han.
Her kan du selv bedømme, om billedet overskrider grænserne for, hvad kendte personer kan tillade sig at poste på de sociale medier:
https://instagram.com/p/1bzcAAJSy0/?taken-by=michaelbuble
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet