Kæmpestjerner arbejder sammen på nyt nummer
Rihanna arbejder sammen med Kanye og Paul McCartney. Foto: Polfoto/Jordan Strauss
Polfoto/Jordan Strauss
Rihanna har inviteret Kanye West og Paul McCartney med på sin nye single "FourFiveSeconds", og superstjernerne har sagt ja tak.
For nylig overraskede Kanye West sine fans, da han udgav en sang, som han havde lavet med Paul McCartney.
Og nu er begge musikere med i endnu et vildt samarbejde, som uden tvivl er endnu mere overraskende.
På superstjernen Rihannas nye nummer "FourFiveSeconds" er både Kanye West og Paul McCartney nemlig med som gæsteartister.
Det løftede Rihanna sløret for, da hun lørdag lagde et billede af de tre megastjerner op på sin officielle Instagram-profil.
På trods af sin Beatles-fortid og legendestatus i musikverdenen er Paul McCartney dog relativt anonym på "FourFiveSeconds". Han spiller således "bare" keyboard på nummeret, mens West og Rihanna står for at synge.
Fans af Kanye West og Paul McCartney kan sandsynligvis se frem til endnu flere sange, hvor i hvert fald de to arbejder sammen.
Efter den stjernespækkede duo udgav deres første nummer sammen, "Only One", indikerede en talsmand for rapperen nemlig, at det bestemt ikke var det sidste.
"FourFiveSeconds" kan downloades fra Rihannas hjemmeside: www.rihannanow.com.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned