Den 93-årige filmdiva Zsa Zsa Gabors lig, skal laves til et plastikmumie, når hun dør. I hvert fald hvis det står til Gabors mand, tyskeren Frederic von Anhalt.
- Min kone har altid drømt om, at hendes skønhed ville blive udødeliggjort, fortæller von Anhalt til den tyske avis Bild.
Zsa Zsa Gabor er for tiden indlagt på et hospital i Los Angeles, efter at hun forleden blev fundet bevidstløs i sit hjem. Det var ægtemanden, der fandt hende og slog alarm.
Plastificeringsteknikken er opfundet af den tyske læge Gunther von Hagen. Ved at erstatte vand og fedt i den døde krop med blandt andet plastikmateriale kan man bevare kroppen, så den ikke går i forrådnelse.
Det var blandt andet den teknik, der blev brugt i forbindelse med udstillingen af døde menneskekroppe, der i 2008 gæstede H.C. Andersen Slottet, der ligger ved Tivoli i København. En udstilling, der skabte stor debat.
Frederic von Anhalt ønsker, at netop Gunther von Hagens skal være manden, der foreviger Zsa Zsa Gabors ydre ved at plastificere hendes lig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde