Chanée & N'evergreen har allerede masser af ellevilde fans i Oslo, som nok skal heppe på dem i aftenens Melodi Grand Prix-finale. Men den danske duo har også egne nære støtter til at bakke sig op i finalen.
Lørdag eftermiddag ankommer Christina Chanées ekskæreste sammen med en gruppe af parrets venner. Og Christinas kæreste, bassisten Mikkel Riber, er også ankommet til den norske hovedsted.
Tomas N'evergreens kæreste, den 24-årige russiske model Ekaterina, kaldet Katja, har været med i Norge hele tiden. Nu har han fået sin mor og lillebror op til at støtte sig på den store aften.
Ved aftenens MGP-finale i Telenor Arena kommer der også fornemt besøg. Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har nemlig meldt sin ankomst til det storslåede show.
Fra Danmark kommer der, så vidt vides, ikke så prominente gæster. Det mest vilde rygte i øjeblikket går på, at DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, planlægger at overvære showet live.
Showet begynder klokken 21 og sendes på DR 1. Bookmakernes favorit til at løbe af med sejren er Safura fra Aserbajdsjan.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker