"On The Floor"-hitmageren Jennifer Lopez, som har et sæt treårige tvillinger med manden Marc Anthony, indrømmer, at hun er gået igennem faser, hvor hun ikke troede, hun nogensinde ville finde den eneste ene.
- Jeg tror, mange mennesker går gennem livet og spekulerer på, om det vil ske for dem. Jeg gik helt sikkert igennem stadier, hvor jeg tænkte: Finder jeg nogensinde prinsen på den hvide hest, fortæller sangerinden og skuespilleren.
- Jeg indrømmer gerne, at jeg stadig synes, kærlighed er den mest forvirrende og fascinerende ting i verden, fortsætter hun i et interview med magasinet You.
Men den 41-årige Jennifer Lopez fandt sin prins, en hoftevrikkende en af slagsen, og i dag er hun gift med salsasangeren og skuespilleren Marc Anthony.
Stjernen, der tidligere har dannet par med både P. Diddy og Ben Affleck, forklarer, at hun ikke har oplevet så omfattende en følelse af kærlighed, før hun blev mor for første gang.
- Jeg er et meget lykkeligt, godt sted nu, og når du får børn, føler du en anderledes form for kærlighed, end du nogensinde har prøvet før - dybere og mere omfattende, fortæller Jennifer Lopez.
- Ligegyldigt hvor erfaren du er inden for kærlighed, så vil du altid lære nye ting om den; du vil altid have spørgsmål, som du aldrig kan svare fyldestgørende på, siger stjernen og fortsætter:
- Jeg er muligvis mere lykkelig, end jeg nogensinde har været i livet, og min mand og mine børn har alt at gøre med det.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub