Grand Teatret i København bliver propfyldt med unge mødre den 9. februar. Her inviterer Kanal 4 nemlig alle tidligere og nuværende medvirkende i dokumentarserien "De unge mødre" til gallapremiere.
Anledningen er endnu en sæson af serien, som begynder tirsdag den 8. februar, altså aftenen inden gallapremieren.
I den kommende sæson vil serien runde en bemærkelsesværdig milepæl. Det sker onsdag den 23. februar klokken 21, når afsnit nummer 300 i serien bliver vist.
Dermed cementerer serien sin position som den længst kørende dokumentarserie på dansk tv.
Ved gallapremieren den 9. februar bliver Camilla Miehe-Renard vært. Arrangementet bliver filmet og vil blive vist i forbindelse med to særprogrammer på Kanal 4 den 22. og 23. februar klokken 20.
I særprogrammerne vil der også blive vist indslag, hvor seriens skaber, Kaare Sand, rejser rundt i landet og taler med tidligere medvirkende i serien.
- Det har været en fantastisk oplevelse at tage rundt i landet og besøge mødrene igen. Der er sket meget med dem både fysisk og psykisk, siger Kaare Sand.
- Da vi mødte dem første gang for mere end fem år siden, vidste de ikke, hvad det var, de gik ind til. Nu virker de langt mere afklarede og modne, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker