Kanye West tæt på rekord ved MTV-show
Foto: Charles Sykes/AP
AP/Polfoto
For syvende gang skal rapperen Kanye West optræde ved MTV Video Music Awards, og dermed er han sammen med Madonna den kunstner, der har optrådt ved VMA flest gange.
Kanye West kommer til at optræde med sin nye single "Black Skinhead" fra albummet Yeezus. En single, der blev skabt en del opmærksomhed omkring, da en ufærdig musikvideo dertil blev lækket for en måned siden.
Kanye West optrådte for første gang til VMA i 2004 - dengang med hitsinglerne "Jesus Walks", "All Falls Down", og "Through the Wire" fra debutalbummet, men af de hidtil seks gange, rapperen har optrådt ved prisuddelingen husker de fleste ham nok fra VMA i 2009, hvor han afbrød Taylor Swift i hendes takketale.
Hun havde vundet prisen for den bedste musikvideo blandt kvindelige kunstnere. En beslutning Kanye West var uenig i, og han brød ind og sagde, at Beyoncé i stedet burde have vundet.
MTV har endnu ikke offentliggjort alle kunstnere, der vil optræde under MTV Video Music Awards, men publikum får også lov til at opleve Lady Gaga, som optræder med en ny single fra sit kommende album Artpop.
/newspaq/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie