Da skuespillerinden Laura Drasbæk sagde ja tak til at deltage i Vild med dans, sagde hun også ja til en masse opmærksomhed fra pressen og offentligheden. Og én af de ting, der især blev gravet i, var skuespillerindens to forliste ægteskaber - det ene med Kashmir-forsangeren Kasper Eistrup.
Og det har ikke været nemt for sangeren, der for anden gang kunne se sin skilsmisse fra skuespillerinden som forsidestof.
- Det har jeg ikke haft det specielt godt med, siger Kasper Eistrup, der ikke lægger skjul på, at han godt kunne have været foruden den opmærksomhed.
- Jeg er en meget privat person, og jeg vil gerne værne meget om mit privatliv, fortæller han.
Selv har han også to ægteskaber bag sig. Før han var gift med Laura Drasbæk, var han gift med radioværten Sara Bro. Men selvom begge ægteskaber har været med kendte kvinder fra underholdningsbranchen, så er det alligevel lykkedes ham at komme igennem skilsmisserne uden det store postyr.
Men da Laura Drasbæk pludselig blev Danmarks darling, da hun strøg til finalen i Vild med dans, oplevede Kasper Eistrup noget, han ikke har prøvet før.
- Pludselig blev der taget billeder af mig på gaden, og det er altså ikke sådan, det normalt fungerer i Danmark. Det var ret ubehageligt. Jeg vil gerne have, at folk spørger først, siger Kasper Eistrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker