Kate Hudson gik til den på restaurant

Kate Hudson og Muse-forsangeren Matt Bellamy kunne ikke lade hinanden være, da de forleden spiste en romantisk middag på New York'er restauranten The Spotted Pig.

- De kysede og nussede hinanden under hele middagen. Kate grinede og virkede oprigtig glad. Selv personalet kunne ikke tage deres øjne fra parret, siger en kilde til avisen New York Posts netudgave.

Det meget offentlige kæleri vurderes af lokale kendere til at være Kate Hudsons måde at signalere, at hun ikke lider efter bruddet med baseballspilleren Alex Rodriguez, der for ganske nyligt er set sammen med skuespilleren Cameron Diaz.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller Kate Hudson lader til at være kommet sig over bruddet med sin tidligere kæreste A-Rod. Hun kysser nemlig offentligt med ny kæreste.

Offentliggjort Sidst opdateret