Kate Moss græd over Johnny Depp i årevis
Foto: Charles Krupa/AP
Polfoto
Det kostede den britiske supermodel Kate Moss mange tårer, da hun brød med Hollywood-stjernen Johnny Depp.
I et åbenhjertigt interview med magasinet Vanity Fair fortæller hun, at hun følte sig tryg med sin tidligere superstjerne-kæreste, som hun var sammen med gennem fire år i halvfemserne.
- Der er aldrig nogen, der har været i stand til at tage sig af mig. Johnny gjorde det i en periode, siger den 38-årige model til magasinet ifølge news.com.au.
- Jeg troede på, hvad han sagde. For eksempel, hvis jeg sagde "hvad gør jeg", så ville han fortælle mig svaret. Og det var det, jeg savnede, da jeg gik. Jeg mistede virkelig en, jeg kunne stole på. Mareridt. Årevis med gråd. Åh, alle de tårer, siger modellen.
Moss og Depp gik fra hinanden i 1998, og Moss giftede sig sidste år med The Kills-sangeren Jamie Hince.
Kate Moss er tidligere blevet afsløret i at tage kokain, men ansigtet for modebølgen med navnet "heroin-chic" afviser i interviewet at have taget heroin. Det ville have gjort ende på hendes karriere, mener hun.
I interviewet fortæller hun også, at livet som model ikke altid har været nemt. Unge modeller er under stort pres, og de har ofte ikke har andet valg end at smide kludene for at få arbejde.
- Så jeg gjorde det, og jeg låste mig selv inde på badeværelset og græd, og så ville jeg komme ud og udføre jobbet.
- Det var ubehageligt for mig. Der var masser af bryster. Jeg hadede mine bryster. For jeg var fladbrystet. Og jeg havde et stor modermærke på et af dem.
Supermodellen afslører også, at hun som 17-18-årig havde et nervøst sammenbrud og ikke forlod sin seng i ugevis.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker