Kato på toppen af Danmark: Håbede bare lortet holdt
Foto: Amanda Haslund
Amanda
Det var i 250 meters højde, at dj'en Kato, trommebandet Safri Duo og sangeren Bjørnskov skød deres nye musikvideo til singlen "Dimitto (Let Go)".
De fire herrer tilbragte en del af tirsdagen på toppen af Storebæltsbroen, og den 32-årige Kato var imponeret over udsigten.
- Det var ligesom at være i en flyvemaskine. Du står bare i fri luft og vild blæst. Jeg blev helt fjantet over det, og håbede bare at lortet holdt, siger han.
Men det var ikke alle fire, der var lige glade for at stå på Danmarks højeste punkt.
- Den ene af Safri Duo-drengene og Bjørnskov har højdeskræk, så de var lidt nervøse over, hvad vi skulle op til, siger Kato til Newspaq.
Men den succesfulde DJ og producer havde det altså lige modsat sine to kammerater. Mange års turné rundt om i Danmark, og kørsel over broen, havde gjort ham nysgerrig.
- Jeg har altid overvejet, hvordan der var deroppe. Jeg kan godt lide højder. Bungee jump og den slags er lige mig, siger Kato.
Det var første gang, Storebæltsbroen har givet tilladelse til, at danske musikere kunne lave en musikvideo på toppen. Og med udsigt over både Sjælland og Fyn, kan man forvente en storladen video, mener Kato.
- Det er jo Storebæltsbroen. Det er det største og højeste sted, du kan lave en video, siger han.
Musikvideoen forventes at være klar om tre uger.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned