Men det var vreden over Thomas Blachman, der for Katrine fyldte mest efter showet. I aftenens show gav han Katrine besked på at stramme op og indse, at det her en benhård konkurrence. Og desuden skrue ned for al den opmærksomhed på hendes barn.
- Jeg fik sagt til Blachman, at han er en bitter, bitter mand. Og jeg fik spurgt ham, om han nogensinde bliver tilfreds. Der er jo en grund til, at vi alle er her. Vi er dygtige. Der er ingen grund til at køre personligt på folk. Han gør folk kede af det. Det er ikke fair, fortæller hun.
Til gengæld var Katrine på ingen måde bitter over Cutfathers beslutning om at sende hende hjem - og i stedet beholde Mulila.
- Jeg synes faktisk, det er synd for ham. Jeg har sympati med ham. Og stadig stor respekt for ham, fortæller hun til Ritzau.
Aftenens resultat kom heller ikke bag på Katrine, da hun også var i farezonen sidste fredag. Hun og Mulila har haft mange samtaler om, hvad der kunne ske i aften. Og Katrine føler sig allerede nu lettet.
- Jeg er lettet over ikke at skulle i farezonen igen. Men alt det før og efter showet har jeg jo lært en masse af. Det er ikke kun det med at stå på scenen, siger hun.
Katrine ved allerede nu, at hun fortsætter med at synge. Dog bliver X Factor-scenen skiftet ud med Katrines band hjemme i Jylland.
I aftenens X Factor-show sang Katrine "The Second You Sleep" af Saybia.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker