Katy Perry anklaget for dyreplageri
Foto: Dario Cantatore/Invision for MTV
AP/Polfoto
Det kan godt være, hun ligger i top rundt omkring på verdens hitlister. Men hos den amerikanske dyrerettighedsorganisation PETA er Katy Perry ikke en populær dame.
Det er brugen af eksotiske dyr i videoen til sangerindens seneste single, "Roar", som har gjort dyrerettighedsforkæmperne tossede. Det skriver Toronto Sun.
Her ses sangerinden sammen med tigre og aber og putter tilsyneladende også pink neglelak på tåneglene af en elefant.
Men det er ikke værdig at bruge dyr til underholdning, mener man i PETA.
- Dyr, som bliver brugt til underholdning, bliver udsat for frygtelige grusomheder og lider under ekstrem indelukkelse og voldelige træningsmetoder, siger talskvinde for PETA ifølge Toronto Sun til den engelske avis Daily Star og fortsætter:
- De bliver ofte stressede og nervøse, når de bliver fragtet rundt og tvunget ind i ukendte og skræmmende situationer, siger hun.
Ifølge hende har det firma, som leverede dyrene til Perrys video, tidligere fået skarp kritik af de amerikanske myndigheder for dårlig behandling af dyrene.
Katy Perry har ellers tidligere fået ros af organisationen for sin dyrevenlige adfærd og fik endda en tyr i bryllupsgave, da hun i 2010 blev gift med komikeren Russell Brand.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned