Katy Perry fik sms nytårsaften: Jeg vil skilles
Foto: Jordan Strauss/Jordan Strauss/Invision/AP
AP/Polfoto
Den britiske komiker Russell Brand valgte i sin tid at lade sig skille fra popstjernen Katy Perry via en sms. Det fortæller Katy Perry i et interview med magasinet Vogue.
- Han var en meget klog mand, og jeg elskede ham, da vi blev gift. Men lad os bare sige, at jeg ikke har hørt fra ham, siden han den 31. december 2011 sendte mig en sms, hvori der stod, at han ville skilles, lyder det Katy Perry.
Parret blev gift i oktober 2010 i Indien, men efter 14 måneders ægteskab gik romancen i stykker, og Russell Brand søgte om skilsmisse. Perry og Brand har ingen børn.
Den amerikanske popstjerne fortæller, at Brand var meget underholdende, da hun mødte ham.
- Lige indtil han begyndte at lave jokes om mig på scenen, når han ikke vidste, at jeg var til stede, fordi nogle gange overraskede jeg ham til hans shows, siger Katy Perry.
27-årige Perry blev i sin tid verdenskendt for at lege med tanken om at kysse med piger i sangen "I Kissed A Girl". Hun har solgt omkring 40 millioner album verden over.
Russell Brand er tidligere stofmisbruger, men blev siden berømt som komiker og senere som tv- og radiovært.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker