Britney Spears har gjort det, Carrie Underwood har gjort det, og nu gør Katy Perry det også.
Den amerikanske tv-serie How I Met Your Mother får i et af de kommende afsnit besøg af den 26-årige sangerinde. Det bekræfter CBS, som er selskabet bag den voldsomt populære komedieserie.
Perry skal spille Honey, en potentiel kærlighedsaffære for hovedpersonen Ted Mosby, og den naive kusine til Zoey, som er en nær ven af slænget fra serien.
- Katy er et enormt talent, og vi er meget begejstrede for at arbejde med hende, siger Carter Bays, der er producer og medskaber af serien, til UsMagazine.
Tidligere har Ted, spillet af Josh Radnor, stået overfor både Carrie Underwood og Britney Spears.
Underwood spiller en pige, Ted forsøger at score ved hjælp af en lille gris, mens Britney Spears over flere afsnit spiller en sekretær, der er hovedkuls forelsket i den sympatiske arkitekt.
Det er endnu ikke oplyst, hvornår Katy Perry, som tidligere har gæstestjernen Sesame Street og Simpsons, igen kan opleves på skærmen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde