Den amerikanske sangerinde Katy Perry og kæresten Russel Brand er ankommet til Indien. Her skal de i weekenden smedes sammen i den hellige ægtestand ved en overdådig fest.
Parret ankom tirsdag aften i lufthavnen i Jaipur sammen med tyve gæster, heriblandt Katy Perrys forældre, skriver The Mirrors netavis.
Katy Perry havde efter alt at dømme en dårlig hårdag, eller også var der kaos i makeuppen. I hvert fald gemte hun sig for pressefotograferne ved at dække sit hoved med en jakke, da parret gik gennem ankomsthallen.
Fra lufthavnen fortsatte parret i en Mercedes med tonede ruder på en tre timer lang køretur til Aman-i-Khas, hvor brylluppet skal stå.
Aman-i-Khas ligger tæt på nationalparken Ranthambore, som skulle være det bedste sted i Indien at se en vild tiger i levende live.
Parret har haft travlt med at planlægge brylluppet, siden 35-årige Russel Brand friede til sin ni år yngre kæreste sidste år på en rejse til netop Indien.
Katy Perry har efter sigende hyret den berømte bryllupsplanlægger Mindy Weiss til at sørge for, at intet i forbindelse med arrangementet bliver overladt til tilfældighederne
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde