Til filmen "A Dangerous Method" måtte skuespillerinden Keira Knightley øve sig på sexgrimasser og dele dem med sin instruktør, David Cronenberg, over Skype.
- Jeg sad alene på mit badeværelse og skar ansigter i to dage for at regne ud, hvordan det færdige resultat skulle være, fortæller hun til avisen The Sun.
26-årige Keira Knightley fik hjælp af en psykoanalytiker, der forklarede hende, at sex handler om at frigive energi.
- Så det var det, jeg prøvede at opnå, mens jeg øvede, smiler hun.
Efterfølgende ringede hun instruktøren op på Skype og viste ham sine forslag. Til sidst valgte han det udtryk, som han bedst kunne lide.
Filmen handler om forholdet mellem psykoanalytikerne Carl Gustav Jung og Sigmund Freud, der mødte hinanden i starten af 1900-tallet, og som i filmen spilles af henholdsvis af Michael Fassbender og Viggo Mortensen.
Keira Knightley spiller rollen som den russiske kvinde Sabina Spielrein - en kvinde, der elsker spanking.
Især to af scenerne i filmen, som Keira Knightley selv kalder masochistiske, var ret intense. Netop derfor havde hun brug for at slappe helt af efter dagens indspilning.
- Sidst på dagen sad vi bare og drak øl og så verdensmesterskaberne i fodbold. Det var utroligt hyggeligt.
- Det er vigtigt at kunne koble af - og at kunne adskille ens rolle i en film fra én selv. Det var dog ikke et reelt problem med netop denne rolle, forklarer hun med et smil.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned