Det gør ondt at miste folk, man elsker. Bare spørg realitystjernen Kelly Osbourne, der stadig er i dyb sorg over at have mistet veninden Amy Winehouse.
Ifølge Kelly Osbournes mor, Sharon Osbourne, kæmper datteren stadig for at komme ovenpå efter venindens tragiske dødsfald.
- Det er den første person, som hun har elsket og mistet. Det har i sig selv har været skræmmende og chokerende for hende, siger hun ifølge hjemmesiden Female First til People Magazine.
Sharon Osbourne forklarer, at hendes datter er gået igennem en lang række følelser, men at det eneste, der vil kunne hjælpe hende nu, er tid.
Selv har Kelly Osbourne givet udtryk for sin sorg på sin Twitter-profil.
- Jeg kan ikke engang trække vejret lige nu, fordi jeg græder så meget, jeg har lige mistet en af mine bedste venner. Jeg elsker dig for evigt Amy, og jeg vil aldrig glemme den, du virkelig var, skrev hun.
Amy Winehouse blev fundet død i sit hjem den 23. juli og nåede at blive 27 år gammel. Til hendes begravelse viste Kelly Osbourne veninden den sidste respekt ved at sætte sit hår i Winehouses signaturfrisure.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker