Direktøren for Caroline Flemings, kronprins Frederiks og andre kendtes yndlingshotel i Skagen er blevet fyret.
Efter 13 år på det legendariske Ruths Hotel er det slut for Ragnhild S. Jensen.
- Jeg ved ikke rigtigt, hvor meget jeg må fortælle om det, men jeg kan da sige, at jeg selvfølgelig er skuffet, fortæller hun til nordjyske.dk
Ifølge en intern meddelelse sker fratrædelsen "indenfor nogle dage".
Fyringen kommer, efter at hotellets ejer, Jørgen Phillip-Sørensen, døde i januar. Derefter er der skiftet ud i bestyrelsen, og det koster Ragnhild S. Jensen jobbet.
- Det her er ikke nogen kritik af vores tidligere direktør som person, og det er heller ikke nogen kritik af den måde, som hun har ledet hotellet på, forklarer bestyrelsesformand Jens Stadum til Nordjyske.
- Det handler simpelthen om, at der er kommet en ny bestyrelse med nogle andre driftsmæssige briller på, og så har det været hensigtsmæssigt at få en anden ledelse.
Udefra vurderet kommer direktørfyringen alligevel som noget af en overraskelse.
I juni opnåede Ruths Hotel nemlig for første gang nogensinde at få tildelt fem ud af seks mulige stjerner fra Dansk Hotel Standard.
Det bliver 54-årige Peter Jensen, som bliver ny mand i direktørstolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde