Kendisser får kastet en spand vand i hovedet
Foto: AP/Elise Amendola
AP/Elise Amendola
Vi så det hele sommeren. Folk, der på sociale medier nominerede hinanden til at drikke øl eller hoppe en tur i bølgen blå, med mindre de altså hellere ville give en middag eller en bytur.
Men nu er de kendte hoppet med på noderne dog med et lidt mere fornuftigt formål.
Britney Spears, Hugh Jackman og Ronan Keating er nemlig blot nogle af de kendisser, der helt frivilligt har fået kastet en spand iskoldt vand i hovedet og dermed deltager i den virale kampagne ALS Ice Bucket Challenge, for at gøre opmærksom på nervesygdommen ALS.
Også Hollywoodstjernen Tom Cruise tager del i kampagnen. Men sammen med instruktøren af "Mission: Impossible 5", Chris McQuarrie, tager de legen et skridt videre.
Normalt lader deltagerne en enkelt balje med isvand falde ned over sig, men i en video, som Cruise og McQuarrie har lagt på YouTube, hagler vandbaljerne med isvand ned over dem.
Som del af kampagnen udfordrer man andre til at gøre det samme, ellers skal de donere et beløb til nonprofit organisationen ALS Association.
I Danmark har blandt andre Barbara Moleko og morgenværterne på Go' Morgen P3 deltaget i kampagnen, men alle - kendt som ukendt - kan deltage.
Se videoen af Tom Cruise og Chris McQuarrie her: https://www.youtube.com/watch?v=Pk-pOYlWTv8
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned