Kendisser: Mor er den bedste i verden
"Vild med dans"-værten Sarah Grünewald beskriver sin mor som sin yndlingsperson i hele verden. Foto: free/OLUFSON JONAS
free/OLUFSON JONAS
Anden søndag i maj er det Mors dag, og det hylder blandt andet tennisstjernen Caroline Wozniacki og "Vild med dans"-værten Sarah Grünewald.
Søndag den 10. maj er dagen, hvor man kan sende en ekstra kærlig tanke til sit mødrene ophav og måske forsøde dagen med en buket blomster eller en æske chokolade.
Den anden søndag i maj hvert år er det nemlig Mors dag, og derfor benytter flere kendisser dagen til at hylde deres egne seje mødre og også alle andres.
Det gælder blandt andet den danske tennis-darling Caroline Wozniacki.
- Glædelig Mors dag til alle mødre derude, men særligt til min mor, som er den bedste mor, jeg nogensinde kunne have ønsket mig, skriver den 24-årige tidligere verdensetter efterfulgt af en række hjerter og fortsætter:
- Der er millioner af grunde til, at jeg elsker hende. Det her er én af dem: Hun deler den Mors dags-gave, jeg har givet hende! Jeg ved, hvor jeg har fået min søde tand fra, skriver den hårdtslående tennisstjerne på Instagram til et billede af hende og mor-Anna med chokolader i hånden.
Også "Vild med dans"-værtinden Sarah Grünewald har delt et billede af hende og sin mor på Instagram med en kærlig besked:
- Min yndlingsperson i hele verden! Jeg elsker dig 20.000 gange op til stjernerne og tilbage! Glædelig mors dag!, skriver den 31-årige model og skuespillerinde.
Også livsstilshjemmesiden chrichri.dk, som tv-værten og redaktøren Christiane Schaumburg-Müller O'Connor står bag, fejrer også mødrene med denne besked på Instagram:
- Glædelig Mors dag til alle jer skønne mødre derude, lyder det fra holdet bag chrichri.dk, mens den danske musiker Bryan Rice sender en kærlig hyldest ud på sin Instagram-profil til et babybillede af ham i favnen på sin mor.
- Glædelig Mors dag. Er hun ikke smuk? Et stort knus til alle mødre derude, I fortjener det bedste, skriver sangeren.
Se Wozniackis hyldest her: https://instagram.com/p/2fkJTWkHyY/?taken-by=carowozniacki
Og Grünewalds: https://instagram.com/p/2fzkaOrV8l/?taken-by=sarahgrunewaldcph
Og chrichri-teamets: https://instagram.com/p/2fegw4GP9V/?taken-by=chrichridk
Og Rices: https://instagram.com/p/2fjAnfoEpc/?taken-by=bryanricemusic
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet