Kendisser: Regnen gjorde Roskilde lækker
Foto: Lekfeldt Thomas/POLFOTO
Thomas Lekfeldt/Polfoto
Regn på Roskilde Festival er ikke nogen dårlig ting, hvis man spørger de danske kendisser, der flokkes i området backstage.
Det gør nemlig kun festivalen mere lækker, da de foretrækker mudder frem for støv til enhver tid.
- Jamen, det er jo ikke for koldt, der er ingen støv og ingen, der hoster unødigt. Det er det perfekte vejr. Det er lækkert, konstaterer Peter Mygind, der lige kommer fra et spil "kondom-vands-stikbold" i forbindelse med en Aids Fonden-kampagne.
Det er en holdning, som Dagens Mand-værten Pelle Hvenegaard gerne vil tilslutte sig. Han har efterhånden været på festivalen i 10 år og mener kun, at en smule vand gør situationen mere behagelig. Og det er ikke fordi, han ikke selv skal sove i smatten.
- Altså man slipper for tisse-støvet. Hvis jeg kunne få lov til at være 18 år igen, så ville jeg være der og ligge nede i smatten sammen med min søster. Det er helt klart det fedeste, konstaterer Hvenegaard.
Rita-skuespillerinden Mille Dinesen, der også er kendt for sin rolle som den uheldige Nynne, tropper også op selvom pladsen er forvandlet til mudder. Hun skal faktisk kun være på festivalen fredag og har ingen klager, når det kommer til vejret.
- Det er da bare dejligt, at vi slipper for støvet. Jeg skal på festival og høre noget musik lige meget hvad, fortæller Dinesen, der dog også tilstår, at hun skal hjem og "puttesove", da hun ikke vil blive i mudderet til den lyse morgen.
Ifølge DMI's byvejr fredag kan de kendte dog se frem til en mere tør version af festivalen de kommende dage, da regnen først skulle komme igen for alvor, når festivalen lukker ned søndag nat.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker