Det var en stopfyldt medieby, der startede lørdag formiddag på årets Roskilde Festival, som har sin tredje dag med musik.
Rundt omkring på bænke og i hængekøjer slængede kendisser sig, mens de spejlede sig i hinandens solbriller.
Men det endte brat, da den berygtede Festivalregn tog godt fat i Roskildes pløjemark omkring klokken 20.
På kort tid forsvandt mediebyens ellers trofaste kendisser for at finde ly for vandmasserne, der forvandlede området til festivalsmat lige så hurtigt, som solen forsvandt.
- Regnen måtte jo komme før eller siden. Nu har Roskilde haft så mange solskinsår, siger Jeppe Peter Jepsen, der arbejder som frivillig på festivalen.
Selv nåede han i tørvejr, inden regnen for alvor tog fat.
- Det var meget værre i 2007. Hvis det bliver lige så dårligt vejr igen, så tager jeg ikke på festival, siger Jeppe Peter Jepsen, der ellers har været trofast Roskildegæst siden 2003.
I morgen søndag lover meteorologerne bedre vejr og mindre regn. Om det får fyldt mediebyen op på ny, må tiden vise.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker