Det drypper fra Roskildes himmel, og de kendte har travlt med at socialisere i mediebyen på festivalens første musikdag. Selvom det ventes, at det først er fredag og lørdag, at stedet for alvor bliver til et kendismekka.
Rundt omkring på bænkene og i barerne finder man blandt andre sangerinderne Medina og Lucy Love, rapperen Jokeren, radio- og tv-værten Anders Breinholt samt stjernekokken Rasmus Kofoed.
Også dj'en, radio- og tv-værten Dan Rachlin nyder en øl og socialiserer med egne ord foran MTV's lounge.
- Det vil være uambitiøst at blive i mediebyen under hele festivalen, men jeg skal ikke se så meget musik i år.
- Roskilde virker lidt bange for at invitere de store navne. Jeg ville for eksempel gerne feste til Cee Lo Greens "Fuck You" på Orange, siger han.
Dan Rachlin vil dog alligevel bevæge sig ud af mediebyen, blandt andet for at se PJ Harvey, som han sammen med Iron Maiden kalder for et af de store navne.
- Derudover håber jeg, at min 20-årige søn er i stand til at tage mig med til noget rigtig god hiphop, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker