Den amerikanske dj, tv- og radiovært DJ Megatron er død, efter han tidligt søndag morgen blev skudt tæt på sit hjem i Staten Island nær New York.
Politiet fortæller, at den 32-årige dj og far til tre blev fundet med et skudhul i brystet, men at der ikke er foretaget anholdelser, ligesom de mangler et motiv til forbrydelsen.
Ifølge DJ Megatrons manager, Justin Kirkland, og den dræbtes familie er det ubegribeligt, hvorfor nogen skulle skyde radioværten.
- Han var et af de bedste mennesker, jeg har kendt. Altid super positiv og glad, siger Kirkland til nyhedsbureauet AP.
DJ Megatron, der lød det borgerlige navn Corey McGriff, opbyggede en imponerende karriere på radiostationer fra Philadelphia over Boston til New York, hvor han startede på den kendte Kiss FM.
På tv blev han siden en meget afholdt vært på kanalen BET - Black Entertainment Television.
Ifølge manager Justin Kirkland brugte DJ Megatron også meget tid på velgørenhed i de fattige områder tæt på hans hjem.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde