Manden er en truet dyreart. Det fortæller forfatteren og foredragsholderen Mads Christensen i en serie nye programmer på DR2, "Hjælp, min kone er skidesur".
I serien fortæller en række kendte danske mænd om deres oplevelser med konen derhjemme. Og ifølge Mads Christensen skal manden passe på ikke, at bukke under. Ellers går han til grunde som mand.
- Det starter altid med, at hun siger "skat". Og så ved man godt, at der kommer et eller andet. Pludselig sidder manden og drikker øl af et glas og sidder ned og tisser, fordi man ikke må have strinteri på brættet, siger Mads Christensen.
Den altid velklædte forfatter er blandt andet kendt for bogen "Den store blærerøv" og sin medvirken i "Mads og monopolet" på P3. Han er ikke i tvivl om, at manden kan få problemer, hvis han ikke siger fra allerede i starten af forholdet.
- Man bliver meget hurtig en fedterøv. Man bliver servil og leflende, fordi det er sådan, man får sin fisse, lyder det fra Mads Christensen.
Fælden klapper hurtigere, end man aner, og da er det ifølge forfatteren for sent at sige: "Hov hov jeg skal også lige være her". Mænd skal sige fra i tide, mener han.
- Det er den karikatur, vi ser, når grøn Tuborg laver reklamefilm. Parret flytter sammen. Hun kommer med Piet Hein, og han kommer med billedet af det rensdyr, han lige har skudt, siger Mads Christensen.
- Men hun ryster bare på hovedet, og så ryger det i containeren. Dér skal manden sige fra, fortsætter han.
Serien af seks programmer sendes på DR2. Første afsnit sendes på torsdag klokken 22. Ud over Mads Christensen medvirker en række andre kendte danskere.
Det drejer sig blandt andet om folketingspolitikeren Søren Pind, erhvervsmanden Asger Aamund og filminstruktøren Søren Fauli.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie