Kendt Hollywood-hund er død
I 2011 modtog filmhunden Uggie prisen "Palm Dog" under filmfestivalen i Cannes for sin medvirken i stumfilmen "The Artist". Foto: AP/Joel Ryan
AP/Joel Ryan
Der er sorg i Hollywood efter filmhunden Uggie er død.
Der er ikke mange firbenede, der kan prale af et lige så prangende CV som Hollywood-hunden Uggie. Den lille hvide og brune hund har spillet med i "The Artist" og "Water for Elephants", men nu er der sat et endeligt punktum for karrieren.
Den 13-årige hund fik i denne uge konstateret prostatakræft og er nu død. Uggie viste sine bedste tricks frem i scener med Jean Dujardin i den Oscar-vindende film "The Artist" og har faktisk sin helt egen plads på den legendariske Hollywood Walk of Fame.
Kollegerne tæller blandt andre Reese Witherspoon og Twilight-stjernen Robert Pattinson. Særligt "Walk the Line"-skuespillerinden har Uggie gjort stort indtryk på.
- Hvil i fred, min firbenede ven Uggie. Jeg arbejdede sammen med ham i filmen "Water for Elephants". En helt særlig, sød sjæl, skriver Reese Witherspoon til et billede af en tilsyneladende glad Uggie med tungen ude af munden. På billedet har filmhunden netop plantet sine poteaftryk, så de kan blive foreviget på den stjernespækkede Hollywood Walk of Fame.
I 2011 modtog filmhunden prisen "Palm Dog" under filmfestivalen i Cannes for sin medvirken i stumfilmen "The Artist".
Se Reese Witherspoons billede her: https://instagram.com/p/6TA-5bihaX/?taken-by=reesewitherspoon
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde