Kendt komiker skal i Folketinget
Anders Stjernholm skal i Folketinget. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Anders Stjernholm træder til som suppleant for Alternativets Ulla Sandbæk, der er sygemeldt på ubestemt tid.
Komikeren Anders Stjernholm skal i sit hverv som førstesuppleant for Alternativet erstatte Ulla Sandbæk, der er sygemeldt på ubestemt tid.
Det oplyser Alternativet.
Anders Stjernholm erstatter Ulla Sandbæk fra tirsdag, når Folketinget formelt har godkendt det.
37-årige Anders Stjernholm er uddannet journalist. Ud over at være komiker er han også foredragsholder, forfatter og formand for Ateistisk Selskab.
På sin Facebook-profil skriver han:
- Jeg går til opgaven som en spiller, der bliver kaldt på banen på grund af en holdkammerats skade: Omstændighederne er uforudsete, og ændringen pludselig, men jeg skal altså spille nu.
- Heldigvis føler jeg mig klar til kamp. De sidste par år er meget af min tid gået med debat, aktivisme og ledelse af Ateistisk Selskab, så jeg føler mig rustet til spillet og omgangen på banen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned