Kendt modedronning fik abort efter affære
Designeren Donna Karan vidste ikke, om det var manden eller elskeren, der var far til barnet.
Under de ekstravagante gevandter flosser kanterne med en dyb familiehemmelighed hos modeskaberen Donna Karan.
I sin nye selvbiografi, "My Journey", afslører den i dag 67-årige designer, at hun gennemlevede et mareridt, da hun fandt ud af, hun var blevet gravid, mens hun havde en affære.
Modedesigneren var gift med Mark Karan, men indledte i al hemmelighed et forhold til Stephan Weiss imens. Hun var klar til at forlade leverpostejtilværelsen og kaste sig offentligt i armene på den mystiske kunstner, men så poppede der pludselig to streger frem på graviditetstesten.
- Vi var ikke sikre på, hvem der var far til barnet. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, fortæller modedronningen i et opsigtsvækkende interview med avisen The Huffington Post i anledning af bogudgivelsen.
- Abort var lige blevet legaliseret i 1973 - faktisk i den uge jeg fandt ud af, jeg var gravid. Jeg kunne ikke fatte, jeg ville gøre det, men da jeg fortalte min mand om det, bakkede han mig op i beslutningen om at få det fjernet, siger hun videre.
Efter aborten fik hun og Mark Karan senere en datter sammen, men kort tid efter gik de alligevel fra hinanden. Efterfølgende fandt modedronningen offentligt sammen med elskeren, og de forblev et par ind til hans død i 2001.
- Det var meget svært at gøre, men det var nu en gang, sådan mit liv var. Jeg kender desværre mange kvinder, der ikke ved, hvordan de skal håndtere en lignende situation, så jeg står frem for at bakke dem op. Det er meget hårdt, men jeg kom videre derfra.
Donna Karan er kendt for at arbejde under sine aliasser "DK" og "DKNY".
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub