Da Rapperen Niarn vågnede op fredag morgen, var det med visheden om, at han lige så vel aldrig kunne være vågnet igen. Torsdag aften kunne være blevet den sidste i Niarns liv, da han blev offer i et skudopgør i Jægersborggade på Nørrebro i København. Til alt held blev rapperen "kun" ramt af strejfskud, og han kom derfor ikke alvorligt til skade.
Værre gik det for en 43-årig politimand, der blev ramt af skud i armen og i maven. Han blev her til morgen opereret på Rigshospitalet.
- Han har det godt efter omstændighederne, fortæller Michael Klausen, der er Københavns Politis centrale efterforskningsleder.
Manager Torben Ravn for Niarns pladeselskab, Copenhagen Records, har fortalt til ekstrabladet.dk, at Niarn har det okay trods det chok det må være at blive ramt af skud. Niarn regner derfor ifølge Torben Ravn at gennemføre to foredrag, som han har planlagt at holde i dag. Torben Ravn siger til onlineavisen, at Niarn formentlig var på stedet, fordi han var i byen.
Jægersborggade på Nørrebro er kendt for omfattende hashhandel, der i væsentligt omfang er kontrolleret af rockere, og der har tidligere været skyderi i gaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker