Kendt sangerinde dropper sit kæmpehit
Her synger Sinead O'Connor på Tønder Festival i 2013, hvor hun endnu ikke havde besluttet at droppe sit gennembrudshit. Foto: Polfoto/CASPER DALHOFF
Polfoto/CASPER DALHOFF
Den legendariske irske sangerinde Sinead O'Connor vil ikke længere spille sit gennembrudshit "Nothing Compares To You" for sine fans.
Der findes ikke noget bedre end forventningens glæde. Men skuffelsen er stor, hvis forventningerne ikke bliver indfriet.
Det har den legendariske sangerinde Sinead O'Connor forsøgt at komme på forkant med, inden hendes fans tager til en af hendes koncerter.
Hun vil nemlig ikke længere synge sit kæmpehit "Nothing Compares To You", når hun giver koncert, og det har hun informeret sine fans om.
- OK. Det er blevet tid for mig til at stoppe med at synge "Nothing Compares 2 U" live i den nærmeste fremtid, skriver hun på sin Facebook-profil.
Den 48-årige irske sangerinde slog for alvor igennem i 1990 med netop "Nothing Compares To You", som oprindeligt er skrevet af Prince. Men hun føler ikke længere, at hun kan identificere sig med sangen, hvorfor hun ikke vil synge den længere.
- Efter at have sunget den i 25 år, løb jeg for ni måneder siden tør for alt jeg kunne gøre for at tilføre sangen nogen som helst følelser, skriver hun og tilføjer:
- Jeg vil ikke have, at publikum bliver skuffet, hvis de kommer til en koncert og ikke hører sangen, derfor fortæller jeg jer nu, at det kommer i ikke til.
Sangen er på Billboards liste som nummer tre over verdens 100 bedste sange fra 1990.
Newspaq
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde