Kendt sangerinde frygter ny bog
Foto: free/John Shearer
free/John Shearer
Det vil formentlig være svært for de fleste at dele sine inderste tanker med tusindvis af mennesker. Ikke desto mindre er det præcis, hvad sangerinden Jennifer Lopez har besluttet sig for.
- Selv i dag tænker jeg: "Har jeg lyst til, at denne bog skal komme ud?". Jeg har virkelig tænkt mig godt om og bedt meget, for jeg vil ikke have, at bogen bliver misforstået, siger Lopez til People Magazine.
I en selvbiografi, som bærer den engelske titel "True Love" og udkommer til oktober, vil sangerinden fortælle offentligheden om sit liv og måske allermest om sit kærlighedsliv.
- Det sjove er, at det begyndte som en dagbog, da jeg var på turné. Og mens jeg skrev den, blev jeg klar over, at jeg var i gang med at skrive en bog, fortæller Lopez.
Sangerinden mener selv, at hendes fans muligvis bliver overraskede over, hvad bogen beretter om hendes brud med sangeren Marc Anthony, som hun var gift med i otte år og har to børn med.
Jennifer Lopez brød igennem med singlen "If You Had My Love" i 1999, og har solgt millioner af plader på verdensplan siden. Desuden har Lopez medvirket i adskillige film.
Newspaq
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub