Kendt sangerinde gravid for første gang
Foto: Polfoto/Gus Ruelas
Polfoto/Gus Ruelas
Det går efter alt at dømme godt for sangerinden Kelly Rowland for tiden.
Tidligere i år giftede hun sig med sin manager Tim Witherspoon, og nu skal parret med stor sandsynlighed have deres første barn sammen. I hvert fald har den tidligere Destinys Child-stjerne lagt et billede på Instagram, hvor superstjernen mere end antyder, at hun er gravid.
- Jeg kommer til at spille smart ligesom min far, skriver Rowland til billedet, der forestiller et par meget små børnesko, som står ved siden af et par store herresko.
Uanset om det nye medlem af familien kommer til at "spille smart som sin far", er det Rowland og Witherspoons første barn.
Detaljerne omkring graviditeten er endnu uklare, og det er derfor heller ikke til at sige med sikkerhed, hvad det kommer til at betyde for færdiggørelsen af sangerindens nye album, som hun ellers lader til at lægge mange kræfter i.
- Jeg er stadig i den begyndende fase i forhold til pladen. Vi er ved det punkt, hvor sangskriverne, producerne og jeg selv er ved at finde ud af, hvordan det hele skal foregå. Og vi er alle sammen meget spændte. Vi prøver en masse forskellige ting af, og det er en fantastisk start, sagde Rowland i april til Billboard Magazine.
Det nye album kommer til at blive sangerindens femte soloalbum.
Newspaq
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker