TV-Avisens Kim Bildsøe Lassen har afbrudt en rejse i USA og har i stedet sat kursen mod Haiti. Formålet er at møde ofre for det altødelæggende jordskælv, der ramte landet i forrige uge.
Anledningen er tv-showet Danmarks Indsamling 2010, hvor Kim Bildsøe Lassen skal være vært sammen med filminstruktør og skuespiller Hella Joof. Pengene fra indsamlingsshowet skal blandt andet gå til at hjælpe Haiti.
Formålet med besøget er, at tv-værten personligt kan opleve katastrofens konsekvenser, som han så ved showet den 30. januar kan fortælle til seerne.
Ved showet samles der også ind til at hjælpe kvinder i Afrika. Det var indsamlings oprindelige formål, men skælvet i Haiti gjorde, at afrikanerkvinderne nu må dele pengene med haitianerne.
Showets anden vært Hella Joof var sidste år i Afrika, hvor hun besøgte en gruppe kvinder i Mozambique. Formålet med den rejse var - som for Kim Bildsøes vedkommende - at give værten personlige erfaringer.
- Selvom nyhederne er fulde af journalistiske historier om Haiti og Afrika kan det alligevel være svært for os herhjemme reelt at kapere den nød, som både afrikanere og haitianere lider under, siger Mogens Damgaard, der er talsmand for Danmarks Indsamling 2010.
- Derfor betyder det meget for vores muligheder for at formidle vigtigheden af danske bidrag, når Kim Bildsøe Lassen og Hella Joof personligt har været på de steder, som vi blandt andet gerne vil hjælpe med Danmarks Indsamling 2010, siger han.
Kim Bildsøe Lassen ankommer efter planen til Haitis naboland, Den Dominikanske Republik, fredag aften. Her skal han møde en kollega fra TV-Avisen, som han så følges med til Haiti.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker