Seerne kender Mette Reissmann som værtinden, der hjælper gældsramte danskere i det populære TV 3-program "Luksusfælden". Fra nytår bliver det dog alle Københavns indbyggere, der får glæde af hendes evner. Tirsdag aften blev Mette Reissmann nemlig valgt ind i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus.
- Jeg har svært ved at sige, hvad jeg er mest stolt af. Mine 872 personlige stemmer til kommunalvalget, eller at vi samme aften med 411.000 satte seerrekord for "Luksusfælden", siger Mette Reissmann til Aller-koncernens nye hjemmeside tjektv.dk.
Tirsdag aften var samtidig aftenen, hvor det sidste sæsonafsnit af "Luksusfælden" rullede over skærmen. Men det nykårede medlem af Borgerrepræsentationen, der er uddannet forbrugerjurist, lover vælgere og tv-seere, at der bliver plads til både politik og fjernsyn.
- Jeg sidder faktisk lige nu i en autocamper på optagelser til den næste sæson af "Luksusfælden". Og det er jo også først efter nytår, at der er skiftedag i Borgerrepræsentationen. Men mobilen bliver da allerede brugt lidt mere flittigt nu i pauserne mellem optagelserne, siger en travl Mette Reissmann.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker