Kendte: Dem hepper vi på i Game of Thrones
Tv-værten Emil Thorup var en af de danske kendisser, som torsdag aften mødte op til den danske gallapremiere på sæson fem af den populære tv-serie "Game of Thrones". Foto: Polfoto/UNGER ANTHON
Polfoto/UNGER ANTHON
De danske kendisser er begejstrede for Game of Thrones, og især én karakter i serien har vundet deres sympati.
Tv-serien Game of Thrones har verden over taget seere med storm, og også de danske kendisser er hoppet med på fanbølgen. Det fortalte de torsdag aften til gallapremieren på femte sæson af den populære serie. Og som enhver anden fan har de danske kendte også deres favorit.
Det er især den vindrikkende og strategiske dværg, Tyrion Lannister, som har begejstret de danske kendisser.
- Jeg synes, at Tyrion Lannister er fuldstændig skøn, siger skuespilleren Vicky Berlin på den røde løber, men kommer i tvivl, da hun bliver spurgt om, hvem der til sidst skal indtage jerntronen.
- Helt klart Tyrion! Nej, nej, Khaleesi. Hende vil jeg have på tronen, for hun er mega sej. Det er dejligt at se en lyshåret pige med så meget rygrad, hun gør det godt for vores køn, siger skuespillerinden.
Tv-værten Emil Thorup er også vild med Tyrion Lannister.
- Jeg har det rigtig godt med dværgen. Jeg håber, at han kommer og overtager det hele, siger han og tilføjer, at han også har en svaghed for danske Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Jaime Lannister, der balancerer på grænsen mellem god og ond.
Dog er den blonde tv-mand en smule fortørnet over, at han blev forbigået, da rollerne i hit-tv-serien blev delt ud.
- Da jeg så de to første afsnit, var jeg faktisk en lille smule sur over, at jeg ikke var blevet spurgt, om jeg ville spille Viserys Tagaryen. Lad os være ærlige; høj, arisk og arrogant. Jeg skulle bare spille mig selv, griner den karakteristiske tv-personlighed.
Jeopardy-værten, Adam Duvå Hall, skriver sig også på listen over danske kendisser, der kan lide Tyrion Lannister, men også møgungen Joffrey Baratheon, som måtte lade livet i serien, begejstrer værten.
- Jeg synes, at ondskab er ret sjovt. Det har en indbygget humor, som er sjovt at lege med og følge undervejs, siger han til gallapremieren.
Sæson fem af den populære tv-serie får amerikansk premiere 12. april.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde