Kendte skuespillerinder i ny film: Livet stopper ikke efter de 50
Den danske film "Madklubben", der får premiere den 22. oktober, har Kirsten Olesen, Stina Ekblad, Kirsten Lehfeldt, Troels Lyby, Rasmus Botoft og Mia Lyhne på plakaten. Foto: Presse/Free
Presse/Free
"Madklubben" har 71-årige Kirsten Olesen, 67-årige Kirsten Lehfeldt og 66-årige Stina Ekblad i hovedrollerne.
Det er tre rutinerede skuespillerinder, der indtager hovedrollerne i en ny dansk komediefilm om tre veninder, der rejser sydpå for at genfinde smagen for livet.
"Madklubben" hedder filmen, som har 71-årige Kirsten Olesen, 67-årige Kirsten Lehfeldt og 66-årige Stina Ekblad i hovedrollerne.
Nu er traileren til filmen, der instrueres af Barbara Topsøe-Rothenborg, blevet offentliggjort. Og det samme er premieredatoen - den 22. oktober i år.
- Vores film handler om sprudlende, livsnydende energi-bomber i deres livs efterår. Kvinder oppe i alderen, der via venskab, sammenhold og kærlighed genfinder og realiserer sig selv på ny, sagde Barbara Topsøe-Rothenborg, da filmen blev annonceret i efteråret.
Filmens tre hovedroller lever et noget turbulent liv i Danmark. Den ene bliver forladt juleaften, den andens mand er lige død, og den tredje fornægter pure sin egen alder.
De vælger at tage på et madkursus i det sydlige Italien, og som vejrets forvandling fra grå Danmark til solrige Italien ændrer deres syn på livets sig.
Ud over de tre hovedroller har filmen også Troels Lyby, Rasmus Botoft og Mia Lyhne på plakaten.
Filmens instruktør, 40-årige Barbara Topsøe-Rothenborg, har tidligere stået bag ungdomsdramaet "En-to-tre-nu!" og familiefamilien "Krummerne - alt på spil".
Men hun er nok allermest kendt for sin karriere som barneskuespiller, hvor hun blandt andet spillede Yrsa i de første film om "Krummerne" og Nana i tv-serien fra 1988 af samme navn.
"Madklubben" forventes at få biografpremiere den 22. oktober.
Se traileren til filmen her: https://youtu.be/SXw_ARHlE64
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker