En stribe kendte sangere og kunstnere går den 7. december på scenen i Parken for at skubbe til processen, når toppolitikere fra hele verden de efterfølgende dage skal drøfte klima på klimatopmødet i København.
Under budskabet "Seal the Deal!" byder koncerten "Dance for Climate Change" blandt andet på topnavnene Akon, Shaggy og danske Rasmus Seebach, Danseorkestret samt Nabiha og den østrigske gruppe My Excellence. Sammen vil de opføre den officielle "'Seal the Deal!" klimasang.
Bag arrangementet står FN, som er en del af den globale "Seal the Deal!" kampagne. Målet er få verdens statsledere til at indgå en forpligtende klimaaftale på mødet i København.
- Dans og musik er et internationalt sprog, vi alle forstår, og som bryder med normale sprogbarrierer, kulturer og trosretninger. Det er et sprog, der når ud til den yderste afkrog af verden, siger FN's klimachef, Achim Steiner, i en kommentar.
Koncerten skal transmitteres gratis i håbet om at nå flest mulige mennesker.
- Vi håber på, at så mange som muligt vil være med til at give verdens ledere det klare budskab "Seal The Deal!" ved at se koncerten og ved at underskrive klimabegæringen på www.sealthedeal2009.org, siger klimachefen.
Billetterne sælges fra i dag, tirsdag, via Billetlugen.dk
FN's klimakonference COP15 finder sted i København 7. til 18. december. Mødet har som mål at skabe en ny verdensomspændende klimaaftale, der skal sikre, at verdens lande fortsætter arbejdet med at skære ned på jordens samlede CO2-udslip. Klimakonferencen forventes at trække op mod 12.000 deltagere.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker