Kesi og Kidd laver gourmetmad i nyt TV2-program
Fra guldplader til kogeplader: En række af Danmarks største hitmagere skal lære at lave mad i et nyt TV2-program. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den fremadstormende skuespiller Dulfi Al-Jabouri vil lære sine celebre venner at begå sig i et køkken.
De kan lave ørehængende musik - men mad, det kan de ikke lave.
Sådan lyder det fra filmstjernen Dulfi Al-Jabouri, som har inviteret en række af sine celebre venner fra musikbranchen på kokkekursus i det nye TV2-program "Madholdet".
Hver især tager Dulfi Al-Jabouri med henholdsvis Kesi, Sivas, Hans Philip, Karl William, Kidd og Lord Siva ud til nogle af landets gourmetkokke.
I det første program tager Dulfi Al-Jabouri rapperen Kesi med til de sydfynske feinschmeckere på Falsled Kro.
Og der venter rapperen noget af en udfordring.
For når Kesi normalt skal have noget i skrutten, så bestiller han det oftest udefra, fortæller den 28-årige prisvindende hitmager blandt andet i programmet.
- Jeg spiser ret ofte ude, men det er man tvunget til, når man ikke kan lave mad, lyder det fra Kesi i udsendelsen.
Men på Falsled Kro skal han under kyndig vejledning af chefkokken Kasper Hasse blandt andet grille grøntsager, smørstege svampe samt pochere og fritere vagtelæg og kreere en drue-barbecue.
Retten serveres til sidst for resten af flokken, som kommer med deres vurdering af Kesis kulinariske evner.
De første episoder af "Madholdet" ligger allerede på TV2 Play.
I næste afsnit skal Karl William forbi den anerkendte restaurant Substans, som er blevet tildelt michelinstjerner hele fire gange.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker