Kidman afslører: Jeg var forlovet med kendt musiker
I 2006 fandt Nicole Kidman kærligheden på ny i endnu en musiker. Foto: Polfoto/Joel Ryan
Polfoto/Joel Ryan
Hollywood-stjernen bekræfter nu, at hun var forlovet med Lenny Kravitz, men parret nåede aldrig til alters.
Efter over 13 års hemmelighedskræmmeri fortæller Nicole Kidman nu, at kirkeklokkerne kimede i det fjerne, da hun dannede par med musikeren Lenny Kravitz fra 2003 til 2004.
Den i dag 49-årige skuespillerinde er aktuel i dramaserien "Big Little Lies", hvor hun blandt andet spiller over for ekskærestens datter, Zöe Kravitz.
I et nyt interview med magasinet The Edit fortæller Kidman, hvor tæt hun rent faktisk var med familien Kravitz.
- Jeg kendte Zöe, fordi jeg har været forlovet med hendes far, siger skuespillerinden, som slet ikke synes, det er akavet at spille over for eksens datter.
- Det bliver i familien. Jeg elsker Lenny - han er en fantastisk fyr, understreger den oscarvindende filmstjerne videre i interviewet.
Det er først nu, at Kidman bekræfter den daværende forlovelse, men allerede tilbage i 2007 antydede hun det, efter at parret var gået fra hinanden nogle år forinden.
- Det var bare ikke rigtigt. Vi var ikke klar, sagde hun kryptisk til modemagasinet Vogue.
Lenny Kravitz var Nicole Kidmans første officielle kæreste efter skilsmissen fra Hollywood-stjernen Tom Cruise i 2001.
Kravitz og Kidman gik fra hinanden i 2004, og et år efter bruddet fandt hun kærligheden på ny i endnu en musiker, da hun mødte countrystjernen Keith Urban.
Urban og Kidman giftede sig i 2006, og til sommer kan parret fejre såkaldt stålbryllup efter 11 år sammen som mand og kone.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker